Læseboost

Boost din læsning           

Boost din læsning er for alle aldersgrupper, som har behov for et læseboost. Der kan være 3-4 elever på et hold. Undervisningen vil blive differentieret og tilrettelagt efter den enkelte elevs behov.

Et læseboost foregår fra mandag-fredag fra 8.00 – 13.30 på Nr. Bjertvej 103, 6000 Kolding.

I tilbydes en samtale, hvor eleven bliver læsetestet og vi taler om, hvor I ser elevens udfordringer. Endvidere taler vi om læseboostforløbet. Efter en uges undervisning tilbydes I en evaluering af forløbet med fokus på, hvordan der bedst muligt kan arbejdes fremadrettet.

Et Læseboost er bl.a. for:

Elever, der har svært ved at læse

Det kan være elever, der har svært ved at høre lydene og sætte dem sammen til ord. Vi vil arbejde med lyderingen gennem leg, bevægelse og koncentreret differentieret læseundervisning.

Elever, der gerne vil have et ekstra skub, da hverdagen er travl i aktive familier

En læsecamp hos mig kan være med til at give eleven det læseløft, som kan være tiltrængt i en hverdag, der stiller store krav til hele familien.

Personer, der har behov for læse- og stavetræning. Det kan være børn og voksne, der er kommet hjem fra et udenlandsophold.

Et intensivt læse- og skriveforløb kan være med til at gøre hjemkomsten til Danmark lettere.