Hvem er jeg

Mit navn er Rikke Egsgaard

Jeg er meget glad for at undervise og har altid leveret rigtig gode læse- og staveresultater. Mine klasser ligger markant over landsgennemsnittet i såvel læsning som stavning.

Jeg formår at blande humor, bevægelse og indlæring i min undervisning, så eleverne holder fokus på indholdet, men stadig synes det er sjovt at lære.

Med udgangspunkt i 19 års undervisningserfaring i danskfaget  har jeg valgt, at jeg gerne vil hjælpe børn, unge og voksne, der har behov for et læseboost.

CV

  • Uddannet folkeskolelærer fra Odense Seminarium med dansk og idræt på linje, 1998
  • Lærer på  Brøruphus Efterskole, Skanderborg 1998-2002.
  • Lærer på Hareskov Skole, Hareskoven, Værløse 2002- 2006
  • Lærer på Lyshøjskolen i Kolding, 2007-2017 (pt. har jeg orlov herfra)
  • Uddannet aktionslærer hos Kolding Kommune og har været aktionslærer på Kongsbjergskolen og Lyshøjskolen.
  • Med til at starte projektet ”Den første digitale årgang”,
  • Modul i pædagogisk ledelse og deltaget i projektet Talent For Ledelse.
  • Mærsk-koordinator i mit team, 2015-2017.
  • Sundhedskoordinator ved Kolding Kommune 2016-2017.